Copyright © All rights reserved. Made By Glostrup Karate Klub
Glostrup
Karate 
Klub
Login
Login

KLUBBEN :
Glostrup Karate Klub, Yujo-Kai, er en atypisk karateklub, hvor der undervises efter moderne, pædagogiske principper og ud fra den holdning, at karate er for alle uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund eller social status. Yujo-kai betyder, ”de, der træner sammen i venskab”, og målgruppen er børn og unge mellem 10 og 17 år samt deres nærmeste familie som forældre, søskende, fætre, kusiner, onkler, tanter og ”bonus-familier”.Der trænes traditionel Shotokan-karate, som omfatter både mental og fysisk træning med vægt på selvforsvar, kropskontrol, vedholdenhed, disciplin, gensidig respekt og en ikke-voldelig adfærd.Men traditionel karate er langt mere end det, - det er en livsstil, og erfaringerne viser, at det også er god terapi for børn med selvværds- og koordinationsproblemer og har en positiv indvirkning på ”mobbeofre”.


LEDELSEN:
Klubben ledes af ægteparret Anne og Walther Kjøng, der sammen har trænet og instrueret børn og unge i karate i over 30 år. Walther er 4.dan og er lærer på Søndervangskolen og Anne er 4.dan og jordemoder. Deres tre voksne børn, Dennis, 4.dan, Cindy, 1.dan og Dina, 2.dan deltager med jævne mellemrum som gæsteinstruktører.

 

TRÆNERNE:

Glostrup Karateklub har indhentet godkendte børneattester fra Rigspolitiet på alle vore trænere.


ORGANISATIONERNE:
Yujo-kai er medlem af Dansk Karate Forbund (www.danskkarateforbund.dk) og verdensforbundet Shotokan Karate International Federation’s danske afdeling (www.skif.dk) og nyder dermed godt af uddannelse og instruktørbistand, som sikrer eleverne og klubben en god udvikling. Vi vil også gerne deltage i det lokale idrætsliv og er derfor også medlem af Glostrup Samvirkende Idrætsforeninger.


PARTNERNE:
Yujo-Kai har et tæt samarbejde med instruktørerne fra Ishøj Karate Klub (www.ishojkarateklub.dk), der har specialiseret sig i den sportslige del af karate med henblik på deltagelse i konkurrencer og mesterskaber både i Danmark og i udlandet.

Om  Yujo-kai